Oversigt over rapportsystemet

  • English
IGSS rapportsystemet er fuldstændigt integreret i den nye IGSS Master og giver dig en hurtig og intuitiv adgang til alle dine definerede rapporter. En ny brugergrænseflade har gjort opsætningen af brugerdefinerede rapporter meget lettere.

IGSS rapportsystemet er integreret i IGSS Master

Her er nogle eksempler på rapportformater, som du kan udvikle med IGSS rapportsystemet:

Rapportformat

Eksempler på brug

Øjebliksrapport

Denne rapport viser de øjeblikkelige procesværdier. IGSS kan sættes op til automatisk at oprette denne rapport, når en bestemt situation eller alarm opstår. Det kan være nyttigt for at foretage en dybdegående fejlanalyse.

Periodisk rapport

Dette kan være en daglig rapport, der automatisk genereres hver morgen klokken 07:00.

Alarmstatistikrapport

Denne rapport giver dig et overblik og en statistik over alle de alarmer der er kommet i en given periode for de objekter, der er valgt i rapporten.

Brugerdefineret rapport - lograpport

Den brugerdefinerede rapport er integreret med Microsoft Excel 2007/2010, som giver mulighed for en meget fleksibel og kreativ rapportering. Alle IGSS datatyper er tilgængelige som rapportdata, for eksempel logdata.

Brugerdefineret rapport - batchrapport

Brugerdefinerede rapporter kan laves for at vise detaljerede data fra en række batchprocesser. Rapporterne kan også genereres automatisk, når en bestemt IGSS hændelse indtræffer.