Sikre Kommandoer
Hvad er sikre kommandoer?
I automationssystemer er der ofte behov en særlig sikring af kommandoer til
kritiske objekter. For at opnå dette har det tidligere været nødvendigt at
tilføje denne ekstra funktionalitet til IGSS ved hjælp af VBA kodning.
I IGSS V8 er det nu muligt at konfigurere dette ved hjælp af funktionen sikre
kommandoer. Sikre kommandoer tillader fleksibel kontrol af kommandoer på 3
forskellige sikkerhedsniveauer.
Niveau 1
Dette er en basis forholdsregel, som kræver, at operatøren bekræfter
kommandoen en ekstra gang inden den afsendes. Denne situation er vist nedenfor,
hvor operatøren ønsker at stoppe vandpumpen, p1.
En sikker kommando på niveau 1, der skal bekræftes, når operatøren ønsker at stoppe pumpen
Niveau 2
Nogle objekter kan være begrænset til, at kun udvalgte personer har tilladelse til at sende kommandoer til det særlige objekt. Sikker kommando funktionen sættes op til at kræve et brugernavn og password før en kommando kan sendes. Brugerrettighederne bliver, inden kommandoen accepteres, kontrolleret i brugeradministrationsmodulet.
Visning af bekræftelse ved password ved en sikker kommando, hvor operatøren skal afgive brugernavn og password
Niveau 3
Nogle helt særligt kritiske objekter kan opsættes til kun at modtage kommandoer, når 2 personer er autoriseret til afgive dem samtidigt.
Visning af sikrekommandofunktionen, hvor to skal bekræfte med brugernavn og password
Anvendelse af sikre kommandoer
En sikker kommando anvendes individuelt for de enkle objekter. Dette tillader en maksimal fleksibilitet i at
opnå en sikker styring af automationsprocessen.