Forebyggende vedligeholdelsesmodul

  • English
Hvis du ønsker at integrere vedligeholdelsespåmindelser i IGSS, kan du bruge vedligeholdelsesmodulet. Modulet er inkluderet i standardversionen - der er altså ingen ekstra omkostninger.

Vedligeholdelsesmodulet giver operatøren mulighed for at:

  • oprette vedligeholdelsesopgaver for at sikre rettidig vedligeholdelse af proceskomponenter
  • se vedligeholdelsespåmindelser i alarm og vedligeholdelseslisterne
  • tilgå vedligeholdelsesinstruktioner, f.eks. Service videoer eller manualer
  • få vedligeholdelsesalarmer direkte på IGSS diagrammer

Der er fire typer vedligeholdelsesjob tilgængelige:

  • periodisk – aktiveres ved udløbet af et fast serviceinterval
  • tæller – aktiveres når en specifik tæller eller grænse overskrides
  • drifttid - aktiveres når et objekt har været i drift i en specificeret periode
  • tilstandsskift – aktiveres når et objekt har skiftet tilstand et antal gange
All maintenance objects

Når vedligeholdelsesintervallet udløber, kommer der en påmindelse i vedligeholdelseslisten og, valgfrit, i alarmlisten. Den sidste metode foretrækkes, da den giver operatøren det fulde overblik over alarmer og vedligeholdelsespåmindelser.

Vedligeholdelsesmodulet bliver anvendt på mange IGSS anlæg. Det er let at sætte op og yderst effektivt til at sikre vedligeholdelse på det rigtige tidspunkt.