Alarmpræcision og -fleksibilitet

  • English
Alarmhåndtering er en af de vigtigste funktioner i IGSS og er derfor blevet udviklet med henblik på præcision og fleksibilitet. Det aktive Alarmmodul er altid vist som et ikon på skærmen - uanset hvilken del af projektet der åbent i overvågningen. En samlet oversigt over alle alarmer, både aktive alarmer og alarmlog, er blot et museklik væk for operatøren. Ved at højre klikke på en aktiv alarm i Alarm modulet er det muligt for operatøren at hente Find Alarm funktionen til omgående at lokalisere præcist, hvor i systemet alarmen kommer fra.

Operatørinstruktioner og -bemærkninger

Når en alarm vises, kan operatørinstrukser, om hvilke foranstaltninger der bør træffes, tilknyttes. Operatøren kan selv også vedhæfte en såkaldt note eller andre bemærkninger til en alarm. Denne note er så synlig for alle andre operatører på projektet. Operatører kan gives rettigheder til at udstede såkaldte alarmundertrykkelser for en eller flere alarmer på et givent objekt. Unødvendige alarmer undgås således, f.eks. når der laves service på anlægget.

Operatør definerede filtre

Operatørerne kan også gives rettigheder til at definere deres egne alarmfiltre, således at der kun vises alarmer for specifikke områder, diagrammer, objekttyper m.m. Det er et nyttigt værktøj til at øge opmærksomheden på kritiske faser i en proces eller et problematisk del et anlæg.

Ud over alarmer, er en operatør også i stand til at se alle de vedligeholdelsesrutiner, der er definerede i Vedligeholdelsesmodulet, på den aktive alarmliste. Vedligeholdelsesrutiner er lette at skelne fra alarmer ved at et særligt vedligeholdelsesikon vises ud for alarmen. Således behøver operatøren aldrig at forlade alarmmodulet for at bevare overblikket over, hvad der sker i systemet.

Alarmhændelser er løbende dokumenteret i alarmloggen og alarmstatistikken. Alarmlogfiler kan gemmes på ubestemt tid og alarm statistik kan printes ud på en regelmæssig basis.

Fjernbetjening af alarmer

IGSS kan sende alarmer ud på mobil eller e-mail med alarmnotifikationsmodulet. Det sikrer, at alle IGSS alarmer sendes til modtager uanset tid og sted. Et modem eller et GSM-modem sættes op til kommunikation med telefon- eller internettet så operatørerne kan modtage alarmer enten som en fax, en e-mail eller direkte på deres bærbare computere eller mobiltelefoner, uanset hvor de befinder sig.

Alarm Tids Stempel

IGSS indeholder eventorienteret PLC kommunikationsfunktionalitet med en ekstern tidsstempling på PLC. Denne tidsstempling af alarmer og data er nøjagtig ned til millisekund og opfylder de strenge krav i krævende anvendelsesområder så som offshore, skibsautomation og distribution af elektricitet. På grund af IGSS' nøjagtighed og hastighed i alarmhåndtering anvendes IGSS applikationer i dag i disse krævende industrier over hele verden.

Indlejrede alarmlister

Som et alternativ til den globale alarmliste, kan alarmlister blive indlejret i det enkelte diagram. For yderligere detaljer, , klik her.